» English
 

Jury Statement
Forårsudstillingen 2017

Vores relation til kunsten opretholdes af en lyst og et behov for et rum, hvor alt kan lade sig gøre. Vi vil overraskes, påvirkes af det gode og det onde – vi ønsker at spejle os i kunsten og dens mangfoldighed - måske for at lade ideen om, at der (endnu) findes noget autentisk, sandfærdigt og rent leve videre.

Kunstnerne på dette års Forårsudstilling er ingen undtagelse, og deres værker demonstrerer tydeligt, at kunsten fortsat er eftertragtet som et frirum for menneskelig refleksion og reaktion over livet, det fysiske, det åndelige og i disse år ikke mindst det digitale. Internettet er både kilde, emne og spejlbillede på én gang, vi synes tryggest ved den genkendelige uendelighed i timer spenderet foran skærmen med at kommentere eller moralisere over andres indlæg. Kunsten digitaliseres, måske ikke overraskende, ligesom vi selv. Det digitale medie rummer stor fleksibilitet i udtryk, stor abstraktionsevne og leg med meta-jeg’et, jeg’et og så de ekstra jeg’er vi frit jonglerer med i cyberspace. Det er et demokratisk medie og tilgængeligt medie. Kunsthåndværket som vi kender det gennem f.eks. en detaljeret tegning, et virtuost udført maleri eller den formfuldendte skulptur, fylder mindre på dette års Forårsudstilling. Her er kun få eksempler på det indfarvede og bearbejdede tekstil, den komplekse arkitekturmodel eller det originale design, der favner både funktion og æstetik. Men værkudvalgets elektroniske og digitale fokus emmer af en gennemgående længsel, en trang eller higen efter noget, der har været og som må genfindes. Jorden, vores vandløb og de tomme plastikflasker, der bebor dem, danner udgangspunkt for adskillige kunstværker i år. Som konkrete kredsløb, der fragter forureningen rundt på planeten, minder affaldet os om bruddet med naturen for snart længe siden – at vi lever af den, og på den, men ikke med den.

Et tilsvarende afsavn ekkoer i værkerne af en anden karakter, med semi-religiøse, mystiske fænomener, der også optager mange af årets udstillende kunstnere. En længsel efter noget oprindeligt og dertil en paradoksal bevidsthed om, at vi måske har passeret denne mulighed for længst – hvorfor den religiøse længsel overtages af visioner om undergang eller dommedag. Mørk musik, mørke stills, urene og kluntede figurer, der falder over sig selv. Vi ser i værkerne et fokus på den fysiske undergang af kloden, havet, verden, solsystemet – og af den psykiske undergang, når individet ikke længere kan opretholde sit indtag af chiafrø eller antal af likes. På én gang pint og forkælet, bor den vestlige verdens problemer i jeg’et, ikke i Aleppo eller Trumps USA. Gennemgående i årets udstillede værker er også en udlevering af selfie-kulturen, denne medafhængige subkultur vi kollektivt har besluttet at beholde. Årets udstillende kunstnerne kommenterer flittigt på fænomenet og skuffer da heller ikke på selviscenesættelsesfronten.

Det er en enig jury, der har udvalgt og gennemset samtlige indsendte kunstværker. Vi har fokuseret på at fremhæve kvalitet og potentiale. Årets ansøgerfelt til Forårsudstillingen viser, at kunsten som reflektionsrum lever og overlever, at kunstens rum i høj grad fortsat er mangfoldigt og åbent, med værker, der primært virker gennem især foto og video.

På vegne af den samlede jury bestående af Hanna Nilsson (SE), Torben Ribe (DK), Stig L. Andersson (DK), Line Clausen Pedersen (DK) bydes velkommen til den 160. Forårsudstilling. Juryen håber publikum vil finde stor nydelse og glæde i dette års udvalgte kunstværker og dykke ned I de mange bud på kunst anno 2017.

Af Line Clausen Pedersen