» English
 

Forårsudstillingen 2011

Forårsudstillingen er en af de vigtigste åbne censurede udstillinger i Nordeuropa og er blevet afholdt på Charlottenborg hvert år siden 1857. Kunstnere af enhver nationalitet og fra alle lande kan indlevere værker inden for et bredt spektrum af genrer, som omfatter billedkunst, arkitektur, kunsthåndværk og design.

Forårsudstillingen har i mange år været et af højdepunkterne i Charlottenborgs årsprogram og har spillet en afgørende rolle for stedets identitet som et kunstnernes hus. Dette års udstilling præsenterer 54 kunstnere fra hele verden. Den geografiske spredning er særlig stor i år - en udbredt tendens, som afspejler vores tids globale kommunikation. 

Forårsudstillingen afholdes af Charlottenborg Fonden i samarbejde med Kunsthallen, og er udvalgt af en jury som består af kunstnere og personer med kunstfaglig praksis fra Skandinavien og det øvrige udland. Jurymedlemmerne i 2011 består af kunstner og kurator Kirstine Roepstorff (DK, formand), kunstnerne Thora Dolven Balke (NO) og Johanna Billing (SE) samt kuratorerne René Block (DE) og Leevi Haapala (FI).

Velkommen til endnu en ny Forårsudstilling.

Charlottenborg Fonden 
og 
Kunsthal Charlottenborg

_MG_9598